Mens de fleste landmænd har en klar holdning til, hvad deres såmaskine, gødningsspreder og ikke mindst malkeanlæg skal kunne, er det ofte en anden sag med fuldfodervognen. Det skal der laves om på, mener kvægrådgiver.
- Der er ingen, der ville købe en ny malkestald uden at spørge andre til råds, men en ny fuldfoderblander bliver tit skåret ned til et spørgsmål om pris. Og selvom det måske er i malkestalden, man hiver pengene ud, så fylder TMR-blandingen altså omkring halvdelen af alle omkostninger i en besætning. Derfor bør 30-50.000 kroner ikke være det eneste, der afgør valget, siger kvægrådgiver Rasmus Bygum Krar