Overraskende mange unge landbrugere har allerede været i færd med at ansøge om etableringsstøtte på op til 745.000 kroner, lyder melding fra rådgiver. Puljen er stadig åben, så der er stadig mulighed for at få en bid af kagen.
Efter puljen for etableringsstøtte for unge landbrugere åbnede, har der været travlt hos Simon Gammelby Jensen, rådgiver i virksomhedsøkonomi i Velas, som blandt andet sidder med rådgivning til unge landbrugere om støtten.
- Jeg havde ikke forventet, at der ville være så mange ansøgere allerede. Vi har hjulpet en 30-35 ansøgere indtil videre, siger Simon Gammelby Jensen.