Frederik Steen Hansen er fra 13. januar blevet ansat som naturrådgiver ved SAGRO. Han blev sidste sommer færdiguddannet som skov- og landskabsingeniør. Undervejs var han ni måneder i praktik i Vand og Natur i Jammerbugt Kommune og havde sideløbende en deltidsstilling hos Vej og Park. Her var opgaverne bl.a. var at digitalisere kommunens arealer i et GIS-system og at udarbejde kvalitetsbeskrivelser for den grønne drift. Frederik Steen Hansen får base i SAGROs hus i Esbjerg og skal i første omgang arbejde som udtagningskonsulent med vådområde- og lavbundsprojekter, men han vil via sin baggrund som skov- og landskabsingeniør også komme til at rådgive om skov og natur. Han er født og opvokset i Esbjerg, men er lige nu bosiddende i Århus sammen med sin kæreste, som er i gang med det sidste halve år af sit specialeprojekt.