En ny udvidelse til FarmTracking-app'en fra Seges Innovation sætter fokus på risikoen for lattergasemission fra marken. Agromek Stars-komitéen kvitterer med tre stjerner til den Europa-nyhed.
Det er en af de mest skadelige klimagasser. Lattergas. Men udledningerne fra markerne er ikke konstant, og derfor har Seges Innovation lavet en udvidelse til FarmTracking, der indikerer risikoen for lattergasemision, hvis man udbringer nitratholdig gødning på en given dag.
Og hvis der er dage, hvor risikoen for lattergas-emissioner er høj, modtager brugeren en besked i FarmTracking.