Det danske udenlandslandbrug FirstFarms A/S har netop offentliggjort delårsrapport for Q3, hvor dårlige vejrforhold har påvirket både top- og bundlinjen.
Firstfarms nedjusterer endnu engang sine forventninger til 2024 efter hvad virksomheden selv kalder ekstremt vejr
Specifikt lyder forventningerne for året nu på et EBITDA i intervallet 90 - 100 millioner kroner og et EBIT på 30 – 40 millioner kroner.
Det beretter selskabet i udgivet kvartalsrapport.
Omsætningen i perioden falder med 5 procent, og skyldes primært vanskelige dyrkningsforhold kombineret med forskydning i leveringstidspunkt af afgrøder samt et midlertidigt fald i mælkeproduktionen.
FirstFarms melder samtidig, at delårsresultatet før skat på 13 millioner kroner som værende ikke tilfredsstillende.
Afgående adm. direktør Anders H. Nørgaard ser imidlertid positivt på fremtiden.
- Vi har et stærkt økonomisk fundament og et godt likviditetsberedskab. Vi har i år haft fokus på at eksekvere på vores ambitiøse 2028-strategi, og næste år begynder vi at kapitalisere på de iværksatte strategiske indsatser og projekter, siger han i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at FirstFarms har en forventning om, at de nuværende stigninger på afgrødepriserne vil fortsætte, og at grisepriserne forbliver på nuværende niveau frem til årsskiftet.
Adm. direktør i prominent dansk udlandslandbrug træder af