Hos Halmselskabet Danmark A.M.B.A i Skærbæk er underskuddet i det afsluttede regnskabsår vokset fra -200.000 kroner til -3,3 millioner kroner. Noget, der ifølge den adm. direktør skyldes den måde salgskontrakterne med halm laves og det lave høstudbytte i sæsonen.
-3,3 millioner kroner.
Det er årets resultat i det afsluttede regnskab for det skæve regnskabsår hos Halmselskabet Danmark, der løber fra 1. august 2023 til 31. juli 2024, efter regnskabet lød på -200.000 kroner året før.
Selskabet har i regnskabsåret, ifølge ledelsesberetningen brugt en del ressourcer på at imødegå de økonomiske påvirkninger som følge af, at volaliteten i pris og mængde har været herskende.