Da August Hage overtog Oremandsgård som 24-årig, stod han alene med ansvar for et forfaldent gods og en gæld, der ville skræmme de fleste.
- Jeg havde ingen anden økonomisk erfaring end at være på SU, og pludseligt stod jeg med 80 millioner kroner i gæld og betalte 9.500 kroner i renter om dagen, fortæller August Hage til Alt.dk.
Det sydsjællandske Oremandsgård havde stået i familien i fire generationer. Men godset var slidt, tomt og økonomisk blødende, da August – stadig studerende – arvede det.