Med nyinstalleret teknologi i Lantmännens planteavlsafdeling i Svalöv vil fremtidige afgrøder blive udviklet meget hurtigere end tidligere. Ved at bruge nye dyrkningskamre, øget computerkraft og et avanceret laboratorium kortlægges afgrødernes egenskaber med høj præcision - med målet om at udvikle nye sorter med øget udbytte, bedre kvalitet og stærkere modstandsdygtighed.
Klimaforandringer, sygdomme og angreb er en række af de faktorer, som man i den svenske grovvarekoncern Lantmännen ønsker at gøre afgrøder mere modstandsdygtig overfor.
Det skal ske gennem virksomhedens nye planteavlsanlæg, der blev indviet i sidste uge. Anlægget er en del af Framtidsgården Svalöv, der ligger i det sydlige Sverige, hvorfra ny teknologi og dyrkningsmetoder skal afprøves. Hos Svalöv vil Lantmännen opnå mere bæredygtig og rentabel praksis for fremtidens landbrug.