En ny markedsrapport om den plantebaserede og økologiske fødevaresektor i Danmark viser, at der er sket en stor stigning i antallet af beskæftigede med plantebaserede fødevarer. Efter flere års vækst har der det seneste år dog været nedgang i salget af plantebaserede fødevarer, og danskerne skal hjælpes på vej.
Udviklingen af det plantebaserede marked er afgørende for fremtidens bæredygtige fødevaresystem.
Sådan starter den første rapport af sin slags, »Markedsdata for den plantebaserede fødevaresektor i Danmark 2022«, udarbejdet af Plantebaseret Videnscenter i samarbejde med Plantebranchen.