Den private grovvarevirksomhed på Mors, Mollerup Mølle A/S, øgede sidste år sin omsætning med 53 procent, mens resultatet på bundlinjen er blevet hævet til det femdobbelte.
Den familieejede grovvarevirksomhed, Mollerup Mølle A/S, har haft fart i møllevingerne i det seneste regnskabsår. Nettoomsætningen har taget et stort spring frem og er steget til over 2,2 milliarder kroner i regnskabsåret, der løber fra 1. november til 30. oktober. Det er en fremgang på 53 procent i forhold til året før, hvor omsætningen lød på 1,4 milliarder.
Bundlinjen blev for året femdoblet – fra 7,2 millioner kroner i 2021 til nu 35 millioner kroner.