Det hollandske andelsmejeri FrieslandCampina og den amerikanske fastfoodkæde McDonalds har indledt et nyt samarbejde, der sigter mod en accelereret reduktion af drivhusgasemissioner i produktionen af mejerivarer leveret til McDonalds restauranter i Holland og Belgien i håbet om at ramme 2050-målsætningerne.
I mere end 30 år har FrieslandCampina arbejdet sammen med den amerikanske fastfoodkæde McDonald’s.
Det hollandske andelsmejeri er en nøgleleverandør til McDonald’s i regionen og leverer essentielle ingredienser til en række af fastfoodkædens menu-favoritter som McFlurry, Sundae, Milkshakes og køderstatninger som Valess. Dette partnerskab har udviklet sig til at omfatte en bredere mission med fokus på at reducere CO2-fodaftrykket forbundet med mejeriproduktion.