En særlig regel tilbage fra 1916 sikrer hvert år en indirekte milliardstøtte til dansk landbrug, den såkaldte bondegårdsregel.
Reglen fastsætter, at landbrugsjord vurderes kunstigt lavt, og derfor mindskes beskatningen af jorden, så landbrugsejendomme får særstatus, som hvert år vurderes at koste flere hundrede millioner kroner.
De Økonomiske Vismænd, ledt af Carl-Johan Dalgaard, foreslår en udfasning af denne og flere særordninger for landbruget.
Det skriver Berlingske.
Ny ejendomsvurdering kan få større konsekvenser
De Økonomiske Vismænd støtter en udfasning af særbehandlingen af landbruget og dermed det såkaldte Frigast-udvalg, der i februar foreslog, at reglen afskaffes.
- Vi mener jo dels, at man bør sikre en ensartet beskatning på tværs af erhvervslivet, men der er også en dimension i forhold til alternative anvendelser af jorden. Ved at afskaffe reglen kan man sikre, at man ikke uforvarende kommer til at give en særlig skattebegunstigelse for en særlig anvendelse af jorden, siger overvismand og formand for De Økonomiske Vismænd Carl-Johan Dalgaard til Berlingske.
Ifølge tal fra Tænketanken Kraka kostede bondegårdsreglen alene i 2022 statskassen 1,2 milliarder kroner.