I 2023 blev bio-ordningen tilskud til varieret planteproduktion benyttet af en del landmænd, men slet ikke i det omfang, der var sat penge af til.
Planteavlskonsulent i Velas Erik Sandal synes egentlig godt om CAP’s bio-ordning tilskud til varieret planteproduktion, men det er dog ikke en vare landmændene river ned af hylderne:
- De 615 kroner per hektar i 2023 er ikke nok til, at man ændrer sine markplaner drastisk. Jeg har dog en del, der har fået tilskud til ærter, hestebønner, kartofler til stivelse, lupiner og spinatfrø.
Ordningen har til formål at øge variationen af afgrøder og dermed fremme biodiversiteten og øge jordens frugtbarhed.
- Ja, man skal se det som et forsøg på at få et lidt andet sædskifte ind i stedet for korn, siger Erik Sandal, der har fokus på jord og jordbearbejdning og i særdeleshed pløjefri dyrkning.
Ensidig planteavl
Et mere varieret sædskifte har også andre sidegevinster end biodiversitet, der er af afgørende betydning for succesrig planteavl.
- Når man kommer væk fra et for ensidigt sædskifte, undgår man nemlig en række plantesygdomme. Det betyder mindre planteværn og kan derfor være en ret stor fordel for planteavlerne, forklarer Erik Sandal.
Man skal dog være opmærksom på, at det er vigtigt for at få tilskuddet, at mindst fem procent af arealet er med den afgrøde, man søger støtte for.
Hestebønner
Planteavlskonsulenten regner med, at omkring 15 procent af hans kunder er med under bio-ordningen:
- Selvom der ikke er tale om en revolution, og ikke alle penge blev søgt, så kan man i nogle tilfælde have en fordel af at ændre sædskiftet. Hvis man kigger på hestebønner og fodervårbyg, så vil jeg mene, at tilskuddet på de godt 600 kroner kan gøre en forskel og få vårbyg ud og hestebønner ind.
Pløjefridyrkning
Hestebønner har desuden en fordel, der er aktuel for mange.
- Hestebønner er en god afgrøde for dem, der arbejder med pløjefridyrkning. Det er rigtig godt, og man har ikke kun gavn af biodiversitet og mindre planteværn og handelsgødning, for pløjefridyrkning i sig selv er bedre for jorden og miljøet, siger Erik Sandal.
Planteavlskonsulenten mener desuden, at den fælleslandbrugspolitik, CAP, kun vil byde på flere tiltag i den retning:
- Den, der betaler for musikken altså EU, bestemmer jo også, hvilken musik der skal spilles. I gamle dage havde EF/EU fokus på en stabil egenproduktion og byggede lagre op. Nu er fokus på biodiversitet og bæredygtighed. Det må vi tilpasse os.
Bio-ordningen for 2024 er lige nu i høring. EU-Kommissionen forventes at godkende ændringer i december. Ændringerne skal blandt andet gøre det lettere for små og mellemstore bedrifter at benytte ordningen. Det forventede åbningstidspunkt forventes at blive februar 2024.
Varieret planteproduktion
Du kan kun søge tilskud, hvis din mark overholder blandt andre disse kriterier:
• Du skal søge og modtage grundbetaling for arealet.
• Du skal dyrke mindst 5 pct. af omdriftsarealet med én eller flere tilskudsberettigede afgrøder.
• Du skal dyrke mindst to, tre eller fire afgrødekategorier på dine omdriftsarealer. Afhængig af din bedrifts samlede omdriftsareal er der forskellige krav til, hvor stor procentdel afgrødekategorierne skal udgøre af omdriftsarealet.
Kilde: lbst.dk
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.