Aalborg Kommune fastholdt under åstedsforretningen, at et dyrkningsforbud på 38,5 hektar god landbrugsjord ved Ulsted er nødvendigt for at beskytte grundvandet og sikre borgernes adgang til rent drikkevand i fremtiden.
Den 5. september 2024 blev der afholdt åstedsforretning vedrørende ejendommen Houvej 142 i Hals.
Kommunens repræsentanter, civilingeniørerne Lise Højmose Kristensen og Birgitte Andersen Hollænder, forklarede ifølge referatet, at formålet er at sikre fremtidens drikkevand fra Ulsted Ålebæk Vandværk. Vandværket er et af kommunens største med tilladelse til at indvinde 455.000 kubikmeter årligt.