Effektivt Landbrug er på besøg på Sejet Planteforædling ved Horsens, for at se hvordan man på Sejet i dag finder frem til en ny sort som Bohr og for at høre om den nyeste teknik kan speede fremkomsten af sådanne super-sorter op.
- Vi forventer os rigtig meget af den nye hvedesort Bohr.
Det fastslår hvedeforædler Finn Borum, der på Sejet Planteforædling ved Horsens har været med til at forædle vinterhvedesorten Bohr.
- Foruden et højt udbytte har Bohr en høj resistens imod sygdomme. Rigtig god septoriaresistens, god resistent imod både gul- og brunrust samt god meldugresistens. Og det hele er sat på et stærkt strå.