Landmandsfamilier over hele landet kan nu melde sig og gøre en forskel for et barn eller en ung med særlige behov. En mentorordning skal booste de unges selvtillid og gøre dem gladere og stærkere.
- Én kan ikke hjælpe alle, men alle kan hjælpe én.
Det er grundtanken bag en ny mentorordning for børn og unge med særlige behov.
En ordning, som skal give børn og unge et frirum, hvor selvtilliden, styrken og modet højnes, med tid og nærvær fra en landmandsfamilie, som har lyst til at åbne stalddøren for et ungt menneske.
Bag projektet står Mirjam Bertelsen, Vestjylland og Lars Pinstrup, Vendsyssel, som kalder initiativet et solsikkeprogram.
At gøre en forskel for andre
Tanken bag solsikke-programmet kom fra Lars Pinstrup, som har flere børn med særlige behov i sin omgangskreds. Han har set glæden i børnenes øjne, når de har fået lov til at være sammen med hans kødkvægsdyr.
- Samtidig har jeg jo kunnet se, hvilken opbakning der er til børnedyrskuer og 4H, og tænkt, at vi måtte kunne lave et lignende fællesskab for børn og unge med særlige behov, fortæller han, mens Mirjam fortsætter:
- De vil jo i bund og grund bare gerne være som alle andre, og med det her vil vi gerne give dem et fællesskab og vise dem, at de også kan noget, og at de er ligeværdige, siger Mirjam Bertelsen.
Derfor har hun og Lars Pinstrup sat sig i spidsen for en mentorordning, hvor de søger landmandsfamilier over hele landet, som har lyst til at bruge tid sammen med et barn eller ungt menneske med særlige behov omkring dyr.
Tid og nærvær
Hverken Mirjam Bertelsen eller Lars Pinstrup er uddannet pædagoger, men det er heller ikke det, det handler om i deres solsikke-program. Det handler om tid og nærvær.
For nogle opgaver i stalden vil tage længere tid med et ungt menneske ved siden, og det skal man kunne rumme.
- Vi skal kunne trykke på pauseknappen og bare være til stede. Hvis man hele tiden kigger på klokken, så dur det ikke, siger Lars Pinstrup og fremhæver, at det ikke betyder så meget, hvad man laver, når man har besøg af det unge menneske – mere, at man er nærværende og har tid.
Solsikke-programmet søger landmandsfamilier, som har lyst til at gøre en forskel for et barn eller ungt menneske med særlige behov. Arkivfoto: Camilla BønløkkeAt passe ind
Mirjam Bertelsen har flere gange haft besøg af unge fra Landeriet i Herning – et skoletilbud til unge med blandt andet autisme. Skolens omdrejningspunkt er landbrug, og derfor har de besøgt Mirjam Bertelsen og hendes kødkvæg i Ørnhøj, midt mellem Herning, Holstebro og Ringkøbing.
Hun har endda haft flere unge, som har fået lyst til at deltage på dyrskuer og være med til at hjælpe omkring hendes Galloway.
- Vi giver dem et frirum, og vi har jo taget fri alligevel, siger hun, som oplever, at hun gør en forskel.
- De er jo bare vildt glade for at få lov. Det er sådan en dag, hvor de bare blomstrer op, og det siger forældrene jo også.
Familie og barn skal matches
Mirjam Bertelsen og Lars Pinstrup håber, at familier har lyst til at være med. Hvis vil man finde det rette match mellem barn og familie.
- Man kan som landmandsfamilie have specielle ønsker. Jeg har for eksempel sagt, at jeg selv gerne vil have teenagere. Jeg har selv mindre børn og føler, teenagere passer bedst hos mig lige nu, siger Mirjam.
Hvor ofte, man er sammen med barnet, er også meget forskelligt og kommer i høj grad an på barnets behov, og hvad landmandsfamilien har mulighed for.
- Det kan være, barnet kommer på besøg en gang om ugen, en gang om måneden, eller måske ses man kun på dyrskuer. Det er forskelligt, hvad behovet er, forklarer Mirjam Bertelsen.
Alle landmandsfamilier kan være med
Om man som landmandsfamilie har kødkvæg, malkekvæg, heste, får eller noget helt andet derhjemme, betyder ikke så meget.
- Vi vil gerne have det udbredt på tværs af racer, men jo også andre dyregrupper. Det kan jo lige så nemt være heste og får, siger Mirjam og fortsætter:
- Der kan også være børn, som synes, de store dyr er farlige og derfor hellere vil ud et sted, hvor der for eksempel er får, kaniner eller noget helt andet.
- Det er glæden i deres øjne, som gør, at det er det hele værd.
Lars Pinstrup, medstifter af solsikke-programmet
Et smil betaler tiden tilbage
Mentorordningen er frivillig. Men den tid, som mentorfamilierne ligger i det, bliver i den grad betalt tilbage, når man ser glæden i øjnene på barnet, mener både Mirjam og Lars Pinstrup og begynder at fortælle om nogen af de mange gode oplevelser, de har haft sammen med børn og unge med særlige behov.
- Det er glæden i deres øjne, som gør, at det er det hele værd, siger Lars, mens Mirjam fortsætter:
- De vokser virkelig, og bare det, at de får lov til at gøre det samme som alle andre, giver så meget tilbage.
Børn venter på, familierne åbner døren
Mirjam Bertelsen oplever, at der især er kommet flere børn og unge med særlige behov efter corona, så derfor bliver bremsen i solsikke-programmet ikke at finde børn, men derimod at finde mentorfamilier nok.
Hun håber på, at der måske er 20 til 25 børn og unge, som næste år har en mentorfamilie.
Mirjam Bertelsen har allerede henvendt sig til autismeforeningen og fortalt om solsikke-programmet, mens hun også er i gang med at kontakte STU-tilbud.
- Derfor vil vi rigtig gerne i kontakt med familier, som har lyst til at være mentorfamilie, siger Mirjam Bertelsen.
Lars Pinstrup har i første omgang taget kontakt til Hjørring Dyrskue, om muligheden for at lave noget omkring solsikke-programmet på skuet næste år.
- Nu prøver vi, siger han med et smil.
Projektet er frivilligt. Alligevel håber Mirjam og Lars på sponsorater. Blandt andet så udgifterne til det unge menneske er dækket. Det kan for eksempel være tøj til udstilling på dyrskue.
Pioneerne arbejder også på at få speciallavet rosetter, som forestiller en solsikke, som de unge kan få, når de deltager på et dyrskue.
Udeliv, ungdom og køer med røde ører