Det ændrede vejr i vækstsæsonen med meget nedbør og mere uforudsigelighed anser Jôrg Claus efterhånden som sit landbrugs største udfordring.
Jörg Claus startede sit planteavlslandbrug sammen med en landmandskollega i 1990 lige efter Østtysklands opløsning.
På deres 2.700 hektar dyrker de i dag vinterhvede, sukkerroer, vinterraps, kolbemajs og kartofler med mulighed for vanding.
- Der er stadig meget stor forskel på bedriftsstrukturen i det gamle Vesttyskland med mange små, spredte landbrug og til her i Østtyskland, hvor der er store, sammenhængende markområder, fortæller han.