Effektivt Landbrug er med i Indien, når 36 danske virksomheder indenfor det grønne område om få dage skal deltage i et stort anlagt erhvervsfremstød i verdens nu folkerigeste land.
Fra på mandag den 27. februar til den 1. marts aflægger D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen officielt besøg i Indien, hvor de står i spidsen for en dansk erhvervsdelegation ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, miljøminister Magnus Heunicke og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.