En kæmpeopgave – og en ret ukendt opgave – er at tage hånd om køer, som ikke længere producerer mælk. For ikke at tale om nyfødte tyrekalve. De kan leve 18-20 år i særlige opsamlingsstalde, indtil de dør naturligt.
I Indien er køer hellige – det ved alle.
Men hvad gør en moderne mælkeproducent som DS Group-farmen, som Effektivt Landbrug besøgte i sidste uge, med udsætterkøer og tyrekalve?
Det er utænkeligt at sende dem på slagteri og helt imod hinduernes religion.
- Den indiske regering tillader ikke, at man slagter hverken køer eller tyre. Det er naturligvis en udfordring for mælkeproducenterne, der ikke kan bruge tyrekalve i produktionen, lyder problemstillingen fra farmen.