På kun en måned bjærgede Agro-Alliancens tre 41-fods mejetærskere de højeste udbytter på i alt 2.687 hektar i den hidtil nemmeste høst.
»Majs-kulde gør laderne fulde«, og »hede giver hvede«. De to gammelkendte udsagn er blevet bekræftet endnu en gang. Det gælder blandt andet på Fyns største planteavlsvirksomhed, Agro-Alliancen I/S, der er et driftsfællesskab mellem godserne Egeskov og Ravnholt, samt med forpagtning af jordene på Brahetrolleborg og Boltinggaard.