Moselund Økologi og Agerbrug: Høstede 20 hektar med 8½ fods bugseret mejetærsker

En Deutz-Fahr mejetærsker fra 1986 har været den sikre makker i høsten af 15 hektar vårbyg og fem hektar hestebønner hos Moselund Økologi og Agerbrug på Sydfyn.

Moselund Økologi og Agerbrug høster omkring 5,5 tons vårbyg med sin 8½ fod bugserede Deutz-Fahr M66TS fra 1986. Privatfoto Denne bugserede Deutz-Fahr er købt brugt i 2017. Men Moselund Økologi og Agerbrug har dog benyttet sig af samme type siden 2006/2007. Privatfoto En Ford 8240 sikrer, at trækkraften er i orden, når der køres med den bugserede Deutz-Fahr M66TS fra 1986 i det kuperede terræn, som er en realitet i flere af Moselunds marker ved Lakkendrup på Sydfyn.  Privatfoto Kun de færreste kommer tilfældigt forbi Moselund Økologis gårdbutik ved Lakkendrup på Sydfyn. Men på hjørnet af Sortemosevej og Langmosevej er der placeret et beachflag, der skal guide interesserede den sidste halve kilometer til gårdbutikken, der ligger for enden af Langmosevej. Seneste salgsinitiativ er desuden en salgsvogn, som to gange om ugen kan findes ved Brødkompagniet i Svendborg. Foto: Anne Wolfenberg

Der var gang i høsten af de 15 hektar vårbyg hos Morten og Andreas Christensen, Moselund Økologi og Agerbrug, Lakkendrup på Sydfyn, da avisen besøgte dem først i august.

Det tager omkring en måned for deres 8½ fods bugserede Deutz-Fahr mejetærsker fra 1986 at høste de i alt 20 hektar med henholdsvis 15 hektar vårbyg af sorten Stairway og fem hektar hestebønner af sorten Daisy. Derudover dyrkes der syv hektar kløvergræs.

En sikker høstmaskine

- Den tærsker rigtigt godt, forklarede Morten Anker Christensen om den bugserede mejetærsker.

Han fortalte, at han overtog mejetærskeren fra en konventionel landmand i 2017, hvor dens sidste opgave var at arbejde sig støt og roligt igennem flere hektar konventionel hvede, der gav ni tons pr. hektar.

- Det siger noget om, hvor driftssikker den er. Den er en rigtig slider, konstaterede han.

Sønnen Andreas Christensen tilføjede, at en anden fordel er, at han selv kan servicere den.

- Det er en ret simpel teknologi, og der er for eksempel ikke meget hydraulik, der kan gå i stykker. Hvis den bare kommer ind om vinteren, så går den som smurt, fortalte den 27-årige landmand, der har været selvstændig landmand på fuld tid i snart i fem år.

 

Overkapacitet

Selvom den nuværende mejetærsker er købt brugt i 2017, så har Moselund dog benyttet sig af samme type siden 2006/2007. Og ifølge Morten Anker Christensen er det en helt bevidst beslutning.

- Jeg sad for flere år siden og regnede på, hvad vores behov var, hvis vi ville have samme høstkapacitet som de store planteavlere. Og jeg kom frem til, at en mejetærsker på én fod faktisk var nok, men det findes jo ikke, så derfor faldt valget på den lille model her, fortalte han om den bugserede Deutz-Fahr M66TS fra 1986.

- Det betyder, at vores kapacitet altså faktisk er større end for eksempel Egeskovs, sagde Morten Anker Christensen med et stort smil.

Alligevel erkendte de to landmænd, at de har en flaskehals, men hvem har ikke det.

 

Flaskehals

- Vi kan køre den mængde korn hjem på en dag, som kan være på vognen og i mejetærskeren, og det er tilsammen ni tons, lød det.

- Det skal blæses ind, inden vi igen kan høste videre, så det er vores flaskehals. Det, sammen med vejrets luner, betyder, at det typisk tager en måneds tid, inden al Moselunds høst er i hus.

Mejetærskeren trækkes af en Ford 8240, som der findes to ens af på ejendommen.

- Vi har en del bakker, så selvom også traktorerne er af ældre dato, så har de god trækkræft, som er nødvendigt i det kuperede terræn, forklarede Morten Anker Christensen.

Et andet vigtigt redskab på ejendommen er den firefurede plov, som er uvurderlig i ukrudtsbekæmpelsen.

Ingen stubharve

- Jeg har ingen stubharve, forklarede Andreas Christensen, men jeg har en plov, idet skrælpløjning om efteråret er en meget vigtig del i ukrudtsbekæmpelsen.

- Det er vigtigt, at man ikke kører i marken hele tiden, men når man kører der, skal der være en god effekt af det. Ploven er derfor det vigtigste redskab. Det overgås dog af kløvergræsset, som er det ultimative bedste »redskab« til at »rydde op i marken«.

 

Selvstændig landmand som 22-årig

Morten Anker Christensen købte Moselund tilbage i 1993 sammen med sin hustru Bodil, da de begge var relativt nyuddannede landbrugsteknikere fra Vejlby Landbrugsskole. Med tiden blev en traditionel malkekvægbesætning omdannet til det økologiske landbrug, som Moselund har været de seneste snes år.

Sønnen Andreas Christensen var som 22-årig færdig med sin landmandsuddannelse i 2017, og umiddelbart derefter besluttede far og søn sig for at dele ejendommen i to virksomheder med hvert sit CVR-nummer.

Andreas Christensen stiftede dermed Moselund Agerbrug, der står for markerne og maskinerne, mens hans far, Morten Anker Christensen, beholdt Moselund Økologi, der primært tæller 20 Hereford-kreaturer, hvor kødet bliver solgt i gårdbutikken som både udskæringer, pålægsvarer og pølser. Senest er aktiviteterne udvidet med en salgsvogn i Svendborg.

Pensionerede høns

Tidligere har der også været få frilandsgrise på ejendommen, men den aktivitet er lige nu sat på pause, da kødet mest blev solgt op mod jul. Til gengæld er der et mindre hønsehold til eget forbrug. Det tæller blot fire »pensionerede« høns, efter at ræven tog seks styk allerede ved ankomsten.

Far og søn overtog de 10 høns fra et nærliggende hønseri, der skulle have nye høns ind, og derfor var forventningen til hønsenes produktivitet ikke stor. Men de fire høns er dog angiveligt ikke klar over, at de er »pensionerede«, idet far og søn er ved at »drukne i æg«, som det udtrykkes.

Læs også