Landmand vinder skattesag

Landmænd med stuehus af nyere dato kan muligvis se frem til en lavere beskatning af det private elforbrug i stuehuset. En nordjysk landmand har fået reduceret sin beskatning til mindre end det halve, og sagen har ført til ny praksis hos Skat.

Erhvervsdrivende skal beskattes, hvis de udtager varer eller tjenester fra virksomheden til privat brug. Mange landmænd har et stuehus, som de og eventuelle medarbejdere bor i. Hvis ikke landmanden har en særskilt måler på stuehuset, bliver den private andel af elforbruget opgjort efter nogle standardsatser fastsat af Skat.

Men i en ny sag er en nordjysk landmand blevet sat ned i beskatning både fremadrettet og tilbage til 2018. Og sagen har ført til ny praksis hos skattevæsnet.

Fik halveret sin beskatning

Helt konkret er en nordjysk landmand blevet sat ned i beskatning af elforbruget i sit stuehus. Landmanden har klaget til Landsskatteretten over det opgjorte elforbrug med henvisning til, at stuehuset er nyopført i 2012, og at der dermed foreligger en lovpligtig energimærkning og -beregning, som ifølge landmanden bør være udtryk for et mere korrekt skøn over det private elforbrug end Skats vejledende mindstesatser.

Efter Skats standardsatser er den pågældende landmands stuehus, som er på 372 kvadratmeter, skønnet til et samlet elforbrug til varme og varmt vand på 33.360 kWh. I dette tilfælde nedskrives forbruget til 11.120 kWh efter en 1/3-regel, som gælder, hvis opvarmningen sker via et varmegenvindingsanlæg.

Men landmanden har fået medhold i sagen, hvilket indebærer, at Skat skal bruge det i energiberegningen beregnede forbrug på 5.050 kWh frem for det skønnede forbrug på 11.120 kWh. Altså mere end en halvering.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Find energimærket frem

Det er det Støvring-baserede revisor- og rådgivningshus Stepto A/S, der har ført sagen for den pågældende landmand. Økonomikonsulent i Stepto, Karin Kristiansen, har en opfordring til landmænd med nyere stuehuse:

- Har du et nyere stuehus, hvor der i forbindelse med opførelsen er lavet energimærke, så skal du finde det frem, for det kan give dig adgang til at få penge tilbage i skat. Og hvis du har et gennemrenoveret stuehus med høj isolering og lavenergi-vinduer mv., så bør du overveje, om du skal have lavet et energimærke. På den måde vil du få et mere præcist og formentligt lavere grundlag for beregningen af din beskatning af elforbruget i dit stuehus, siger hun.

Ifølge Karin Kristiansen er det i et landbrug ofte ikke muligt at dokumentere sit eksakte elforbrug i stuehuset, fordi varmen typisk kommer fra en varmepumpe, som også bruges til staldvarme, opvarmning af værksted og andet.

I praksis vil mange landmænd derfor ifølge Karin Kristiansen være bedst stillet med et energimærke, såfremt stuehuset er af nyere dato eller gennemrenoveret.

- Har du derimod et ældre stuehus uden energimærke, og som er dårligt isoleret, så kan det være et incitament til at få en energirenovering, forklarer hun.

Lavere beskatning fremadrettet og tilbage i tid

Sagen fra Nordjylland har medført, at den pågældende landmand nu kan se frem til en lavere beskatning af elforbruget fremadrettet, ligesom han kan forvente refusion af det for meget betalte tilbage til og med indkomståret 2018.

Sagen har desuden medført, at Skat den 27. oktober i år har offentliggjort et nyt såkaldt styresignal, som de fremadrettet vil værdiansætte privat elforbrug efter. Af styresignalet, som kan læses på skat.dk, fremgår, at hvis privatboligen har et gældende energimærke, og der ikke foreligger en konkret måling af det private elforbrug, vil Skat anvende energiberegningen som grundlag for beskatningen af elforbruget frem for standardsatserne.

Styresignalet fastsætter frister for, hvornår erhvervsdrivende kan anmode om at få genoptaget deres sag vedrørende beskatning af elforbrug. For indkomstårene 2018 og 2019 gælder en frist for genoptagelse på seks måneder fra offentliggørelsen af styresignalet.

- Min opfordring til landmænd og andre erhvervsdrivende er at anmode Skattestyrelsen om at få genoptaget deres sag, hvis de har forhold, som minder om dem fra den nordjyske landmand, lyder det fra økonomikonsulent Karin Kristiansen.

Læs også