Der er god grund til at glæde sig over de bare pletter i landbrugslandet.
De første agerhønekyllinger kommer til verden omkring sankthans. I de første uger er kyllingerne afhængige af en insektrig føde, men det er ikke de eneste, der har betydning for deres overlevelse, og kravene til levestedet skifter hen igennem året.
Desværre er agerhønekyllingerne ikke i stand til at flytte sig over større afstande for at finde føde, og de tætte afgrøder udgør ofte en uoverstigelig barriere. Så udover tilstedeværelsen af insekter i de første uger er det også vigtigt, at der er fysisk plads i marken. Tætte marker med ensartede afgrøder er ikke optimalt.
Bare pletter i marken som dyrkningsmæssigt er mislykket, kan til gengæld være et vellykket levested for meget af markens vildt. Her er der nemlig fysisk plads. Og kan bidrage til flere vigtige elementer i et godt levested.
De bare pletter giver mulighed for, at der kan fremspire naturlige etårige urter, der normalt betragtes som ukrudt. Men mange insekter knytter sig til vores etårige ukrudtsarter såsom pileurter, hanekro, hvidmelet gåsefod osv. Derfor opstår der en overdådig buffet for markvildtets kyllinger.
Ligeledes udgør den langvarige fremspiring af frisk grøntføde en værdifuld føderessource for harerne og hønsefuglene igennem sommeren, hvor friske spirer er en mangelvare i landbrugsafgrøderne.
Kyllinger dør af sult
De insekter, som hovedsageligt indgår i deres føde, er kravlende og meget små insekter, som er nemmest at fange og rent fysisk nemmest at indtage. Især springhaler og bladlus udgør i mange undersøgelser en væsentlig andel af kyllingernes føde.
De er dog ikke kost fornægtere, og der er da også flere eksempler på, at kyllinger har taget – i forhold til deres egen størrelse – meget store larver fra forskellige sværmere.
Udviklingen i landskabet og landbrugsdriften har resulteret i en tilbagegang hos blandt andet springhaler, bladlus og flere andre af agerhønekyllingernes fortrukne fødeemner, der ofte medfører, at kyllingerne må bevæge sig over et større areal for at indtage den nødvendige mængde af insekter.
Undersøgelser har for eksempel vist, at kyllingerne skulle gå mere end tre gange så langt i afgrøder, som var sprøjtet og rene for ukrudt, end hvis der havde været masser af »ukrudt« i afgrøden. Dette kan i sidste ende betyde, at nogle af kyllingerne dør af sult – det betyder mindre flokke og mindre tilgang af nye fugle til bestanden.
Pletterne tillader også, at solen skinner helt ned og opvarmer jorden, så et kuld agerhønekyllinger kan få tørret deres fjerdragt efter en regnbyge. Det er ofte afgørende for, at de overlever. En våd fjerdragt yder ikke den nødvendige beskyttelse mod kulde, og det kan være fatalt for agerhønekyllingerne.
Jordrugende fugle nyder også godt af de bare pletter, fordi de kan finde egnet redeskjul i markafgrøder i tilknytning til pletterne. Der er derfor god grund til at glæde sig over de bare pletter i landbrugslandet.