På Græsland har MI masser af maskiner med i marken. Ikke mindst verdens største skårlægger med bånd, Kuhn FC 13460 RA.
På Græsland 2025 er der igen fuld fokus på græsmaskiner, og MI deltager med et bredt udvalg af maskiner fra verdens største redskabsproducent Kuhn, samt vogne fra Hawe og MI-Tip.
Produktchef hos MI, Robert Vemmelund, er særligt stolt af at kunne fremvise verdens største skårlægger med bånd KUHN FC 13460 RA.
- Det er en imponerende maskine med en arbejdsbredde på 13,4 meter, der har vundet den fornemme pris »Farm Machine 2024«, siger han.
Men det er ikke kun Kuhns skårlægger, der har opnået hæder. Verdensrekorden i sammenrivning blev nemlig sat i Brædstrup i 2019 med en fire-rotors Kuhn GA15231 rotorrive, som nåede imponerende 188,9 hektar revet sammen på otte timer.
Og på Græsland 2025 er det netop verdensmesteren Michael Skeldal, der kommer og klarer rivearbejdet med sin egen rive.
Verdensmesteren i sammenrivning af græs kommer og river til Græsland med sin egen firerotors Kuhn-rive. Foto: MI
Med kombinationen af frontmonteret og bugseret pickup-rive sikrer man, at traktoren ikke kører i græsset foran riven. Det har betydning for indholdet af råaske, lyder det fra MI. River uden at køre i græsset
Ud over rotorriverne tager MI også et spændende alternativ med til Sunds den 4. juni. Kuhn har nemlig 20 års erfaring med pickup-river under navnet Merge Maxx.
- Vi deltager både med front- og bagmonterede pick-up river. Det betyder, at hele arbejdsbredden kan samles op, uden der køres i græsset med traktoren. Dermed minimeres askeindholdet, og der opnås en imponerende arbejdskvalitet og fleksibilitet, som kendetegner Kuhns pick-up river, siger Robert Vemmelund.
For at sikre græsset bliver vendt bedst muligt, har MI en bugseret Kuhn GF 13003 T-vender med. Arbejdsbredden er på 13 meter, så den passer perfekt til de store bugserede Kuhn-skårlæggere og de store river. GF-venderen har blandt andet såkaldte »Optitedd«-rotorer, som MI fremhæver som ekstremt stærke og robuste.
Også når græsset skal vendes for optimal forvejring, er Kuhn klar med løsninger med stor kapacitet.
Ifølge MI sikrer i-Dense-systemet fra Kuhn de mest kompakte halmballer på markedet. Kombi-ballepresseren fra Kuhn, der lyder navnet VBP 7190, er udstyret med det såkaldte »i-Dense-system« justerer ballens hårdhed automatisk ved hjælp af fugtsensorer og spændingsarme. Det gør det muligt at presse markedets mest kompakte halmballer og håndtere våde ensilageafgrøder.
For at transportere græsset hjem i stakken på gården har MI to vogntyper med.
Med Hawe i programmet har MI fået en serie af bundkædevogne, som også bliver vist frem på Græsland.
Afskubbervognen fra MI er velegnet til grovfodertransport, men har også mange andre anvendelsesformål. Afskubber eller bundkæde
I mere end 25 år har MI arbejdet sammen med Umega for at udvikle og levere vogne til danske landmænd og maskinstationer.
Fra det program tager man afskubbervognen MI PI 20 med,som har en kapacitet på 40 kubikmeter.
- PI 20 afskubbervognen er EU-typegodkendt, har affjedret træk, affjedret boogie og er kendetegnet ved hurtig aflæsning, lyder det fra Robert Vemmelund.
- Unik demodag
Det er få år siden, MI også fik vognene fra Hawe med i produktprogrammet, og de betegner de tyske vogne som synonym med høj kvalitet, højt udstyrsniveau og stor effektivitet.
På Græsland kan man se nærmere på bundkædevognen Hawe SLW 50 med en kapacitet på 52 kubikmeter, hydraulisk foldning af frontvæggen, automatisk bundkædestrammer og affjedret træk.
Ud over de kørende demomaskiner, har MI udvalgte Kuhn-maskiner med på standen. Der vises blandt andet en trippelskårlægger med bånd, mindre skivehøstere, river og vendere. Og MI ser frem til Græsland 2025.
- Det er virkelig en unik demodag for alle vores græsmaskiner fra Kuhn, samt for mange af vore andre brands, siger Robert Vemmelund.