Ja tak til mere frisk græs til køerne

MaksiGrass er blandt udstillerne og deltagerne i forbindelse med Græsland 2025, der finder sted den 4. juni og er ifølge arrangørerne Nordeuropas største maskindemonstration med fokus på kløvergræs.

Indehaver af MaksiGrass, Jørgen Madsen, og Finn Strudsholm, KvægViden.dk har skrevet følgende:

Næsten alle eksperter peger på, at mere græs på de danske marker vil være et vigtigt bidrag til at løse landbrugets udfordringer med kvælstof i forhold til det omgivende miljø.

Baggrunden er, at dyrkning af kløvergræs har en række fordele i forhold til omgivelser og miljø. Blandt andet fordi dyrkningen sker uden stor tilførsel af gødning (og pesticider), og fordi græs har et veludbyttet rodnet, som opsamler kvælstof.

Dyrkning af mere græs kan derfor bidrage til flere af målsætningerne i »Grøn Trepart« – både med hensyn til kvælstof og klima.

Endelig er dyrkning af mere kløvergræs også vigtig, hvis målsætningerne om at øge det økologiske areal skal nås.

Hvad skal vi bruge det ekstra græs til?

Når græsset så står klar på marken er der mange oplagte muligheder: Græsset kan ensileres og senere bruges til foder, det kan bruges som biomasse i biogasanlæg, det kan afgræsses af malkekøer eller kødkvæg eller det kan høstes frisk og køres ind på foderbordet i stalden, hvor det er en god proteinkilde til malkekøer.

Vi vil gerne give den sidste mulighed lidt ekstra opmærksomhed, da metoden har et interessant og uudnyttet økonomisk potentiale for mange mælkeproducenter.

Det har den især fordi frisk kløvergræs kan øge mængden og kvaliteten af det hjemmedyrkede protein i fodringen, og det betyder at frisk græs kan erstatte en del at det dyre indkøbte og importerede protein.

Frisk græs mindsker også tab af ammoniak

Ud over en bidrag til en mindre udvaskning af kvælstof fra markerne har fodring med frisk græs også en række andre fordele på bedriftsniveau:

- Ingen emission af kvælstof (NH3) til omgivelserne fra mark- og ensilagestakke

- Ingen risiko for tab af kvælstof i saft fra græsensilage

- Højere proteinudbytter i marken og bedre proteinkvalitet i grovfoderet

- Højere selvforsyning med nærproduceret protein i fodringen

- Stribehøst, som tilgodeser biodiversiteten

Den positive effekt på emissionen af ammoniak skyldes, at man ved frisk opfodring undgår den nedbrydning af renprotein til peptider, aminosyrer og ammonium, som altid sker under ensileringsprocessen. Det intakte protein betyder, at protein fra græs har en højere værdi i fodringen.

Også fordele på foderbordet

Frisk opfodring af mekanisk høstet græs er en velkendt metode, som i de senere år er blevet aktualiseret ved brug af rationelle metoder til høst i marken. Metoden er derfor blevet genbelyst i nye undersøgelser – blandt andet fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL).

Undersøgelserne fra ICOEL viser at:

- Proteinindholdet i frisk kløvergræs er ofte 2 - 5 procentenheder højere end i græsensilage fordi man tager flere slæt og samtidig reducerer tabet af kløverblade på marken med højt indhold af protein.

- Indholdet af råprotein i frisk græs når ofte op på 25 procent af tørstof gennem sæsonen.

- Proteinværdien - målt som AAT per kilo tørstof - er 7 - 9 gram højere per kilo tørstof i frisk græs end i tilsvarende ensilage.

- Fordøjeligheden er op til to enheder højere i frisk græs end i græsensilage.

Et højere indhold og en bedre kvalitet af proteinet giver mulighed for en højere andel nærproduceret protein i rationen. ICOEL har vist, at det er muligt at ombytte et kilo kraftfoder med et kilo korn, når proteinet stammer fra frisk græs. Samtidig kan en højere fordøjelighed øge andelen af grovfoder i rationen.

Praksisnære erfaringer viser samtidig, at køerne ofte æder over evne (køernes fylde kapacitet overskrides) når de fodres med frisk græs sammenlignet med ensilage.

Fodring med frisk græs har også sine udfordringer og kræver høj styring og management i marken og på foderbordet. Men de nye danske undersøgelser og erfaringer fra mange bedrifter viser, at det godt kan lade sig gøre i praksis.

Samlet betyder højere fordøjelighed, højere indhold og kvalitet af proteinet at græsfoder i køernes ration kan øges og indkøbt protein (typisk soja) kan sænkes.

Køer er gode til at klare bioraffineringen

Bioraffinering af græs bliver jævnligt nævnt som en mulig teknologi, der kan udnytte græssets kvælstof og bidrage til en mindre import at protein fra udlandet.

Indtil videre har teknologien, der indebærer masser af transport og energikrævende processer, dog ikke vist sig rentabel under almindelige markedsvilkår.

Fokus kan derfor i første omgang rettes mod det simple og godt afprøvede. Nemlig koens veludviklede evne til – gennem den mikrobielle syntese i af protein i vommen – at omsætte planteprotein fra frisk græs til højværdigt animalsk protein i mælk og kød med høj human ernæringsværdi.

Et regnestykke på potentialet

Det er altid svært at regne på potentialet ved forskellige løsninger, fordi der næsten altid er tale om at påvirke flere faktorer og om komplekse sammenhænge. Efterfølgende har vi alligevel – usikkerhederne til trods – illustreret de størrelsesmæssige potentialer ved mere frisk opfodring af græs.

75 procent af de danske malkekøer kommer ikke på græs, og i de besætninger ligger et stort potentiale til at praktisere opfodring af frisk græs direkte fra marken til foderbordet.

Men de nye danske undersøgelser fra ICOEL viser også, at malkekøer, som kommer på græs en del af døgnet, kan øge optagelsen af frisk græs betydeligt gennem supplering på foderbordet.

Det er derfor ikke urealistisk at mange besætninger som gennemsnit kan øge optagelsen af frisk græs med fem kilo tørstof om dagen over en sæson på 180 dage med græs på marken.

Et optimistisk regnestykke er herefter, at alle Danmarks cirka 550.000 malkekøer får fem ekstra kilo tørstof fra frisk græs. Det betyder så en ekstra omsætning af frisk græs på 495 mio. kilo tørstof. Og forudsætter vi et udbytte på 9.000 kilo tørstof per hektar svarer det til græs fra cirka 55.000 hektar.

Tænker vi at græs erstatter majs på marken vil det – ud fra en forskel i kvælstofudvaskning på cirka 70 kilo N per hektar – betyde en reduktion i udvaskningen på 3.850 ton kvælstof per år.

Hvis de 495 mio. kg tørstof græs opfodres i frisk form og derfor ikke skal lagres som ensilage, vil der ikke være noget ammoniumtab fra ensileringsprocesserne. Ofte viser det sig at 8-10 procent af kvælstoffet i græsensilagen er omsat til flygtig ammonium N. Og et tab på for eksempel otte procent af en græsmasse på 495 mio. med 17 procent råprotein vil reducere tabet af kvælstof til luften på 1.100 ton.

På fodersiden betyder et højere indhold af protein i græs end i majs et yderligere udbytte af 1.200 kilo råprotein per hektar. Det giver 66.000 ton råprotein eller det samme protein, som der er i 132.000 ton importeret sojaskrå.

Potentialet er stort og måske er det urealistisk at hele scenariet ovenfor vil udspille sig. Men halvdelen vil også give rigtig interessante talstørrelser.

Også gode klimaeffekter

Effekterne af ekstra græs og frisk opfodring på bedriftens klimaregnskab er endnu ikke fuldt dokumenteret, men igangværende undersøgelser ser nærmere på:

- Mindre metan udskillelse fra køer på frisk græs

- Kulstoflejringen over tid i marker med kløvergræs

- Højere selvforsyning med protein og CO2-effekt af mindre importeret protein

Når vi ved lidt mere om klimaeffekterne, ser vi også gode muligheder for at marker med kløvergræs til frisk opfodring kan indgå i kataloget over klimavirkemidler.

Sammenfatning

Kløvergræsmarkerne og opfodringen af frisk græs er en oplagt gamechanger og bør med i kataloget over virkemidler til at løse landbrugets problemer med kvælstof – ikke mindst fordi den er økonomisk attraktiv for mange kvægproducenter og kan tages i brug uden behov for yderligere forskning.

Samtidig kan øget fodring med frisk græs sænke importen af dyrt protein (- typisk soja), emissionen af ammoniak fra ensilagestakke og samlet styrke N-effektiviteten på ko-, stald- og bedriftsniveau.

Græsland 25 finder sted onsdag den 4. juni fra kl. 9.00 – 21.00 hos Elmegaarden, Benslehøjvej, Karup J.