Ophævelse af smittestatus for bluetongue afhænger af mitteaktiviteten – og den er formentlig snart på trapperne.
Når der i en periode på 20 dage ikke har været registreret nye smittetilfælde med bluetongue i hele Danmark, vil alle besætninger, som er registreret som smittede med bluetongue, få ophævet deres smittestatus. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en faglig nyhed til besætningsejere
Bluetongue spredes via blodsugende mitter, og deres aktivitetssæson strækker sig fra forår til sent efterår. Mitterne er ikke aktive i vinterperioden, hvor det er koldt. I denne periode forventes derfor ikke at ske smitte med bluetongue, understreger Fødevarestyrelsen.
Mitterne er stadig aktive
På nuværende tidspunkt ses fortsat mitteaktivitet, dog på et lavt niveau. Det er usikkert, hvor længe mitterne vil være aktive og sprede smitte med bluetongue. Dette afhænger af temperaturen.
I Nederlandene så man i 2023 ifølge Fødevarestyrelsen nye smittede besætninger helt ind i december.
På den baggrund vil besætningerne, som er registreret som smittede med bluetongue, få ophævet deres smittestatus, når der i en sammenhængende periode på 20 dage ikke har været registreret nye smittede besætninger i hele Danmark. De 20 dage dækker den maksimale inkubationstid for bluetongue, det vil sige den tid, der maksimalt går, fra et dyr er blevet smittet, til dyret viser tegn på sygdom.
Ophævelsen sker automatisk
Ophævelsen vil ske automatisk for alle smittede besætninger fra 21 dage efter seneste registrerede smittede besætning i Danmark.
Ejere af smittede besætninger vil hurtigst muligt modtage et brev fra Fødevarestyrelsen med information om, at registreringen af smittestatus i CHR er ophævet.
Som besætningsejer skal man derfor ikke foretage sig noget for at få ophævet smittestatus.
Uændret håndtering ved nye mistanke- eller smittetilfælde efter ophævelsen
Fødevarestyrelsen gør opmærksom på, at bluetongue fortsat er en anmeldepligtig sygdom. Det betyder, at man som besætningsejer skal tilkalde en dyrlæge, hvis man har mistanke om, at dyr i sin besætning er ramt af sygdommen.
Hvis der opstår ny mistanke om smitte, eller hvis en besætning bliver konstateret smittet, vil Fødevarestyrelsen håndtere dette efter de nuværende procedurer.
Det betyder, at besætningen bliver registreret med mistanke- eller smittestatus i CHR, og at besætningsejer vil modtage et brev fra Fødevarestyrelsen med information om registrering af mistanke eller smitte samt de almindelige forpligtigelser vedrørende smittebeskyttelse og oplysningspligt.
Den årlige overvågning for BTV udføres i december
I 2024 foretages den årlige overvågning for antistoffer mod bluetongue virus (BTV) i tankmælksprøver fra cirka 160 tilfældigt udvalgte mælkeleverende kvægbesætninger. Besætningerne udvælges af Fødevarestyrelsen blandt de mælkeleverende besætninger, der ikke er konstateret smittede, og som ikke har vaccineret dyrene mod BTV.
Undersøgelserne foretages ved brug af de mælkeprøver, der rutinemæssigt udtages af mejerierne til andre undersøgelser i november eller december. Analyserne foretages hos Statens Serum Institut. Udgiften til overvågningen vil ikke blive pålagt de udvalgte besætninger.
Hvis prøverne fra en besætning ikke er entydigt negative, rejses der en mistanke om, at besætningen er smittet med BTV (en laboratoriemistanke). Det betyder ikke nødvendigvis, at besætningen erklæres smittet, understreger Fødevarestyrelsen.
For at man kan afgøre om der er aktiv smitte i besætningen, skal man som besætningsejer tilkalde sin dyrlæge. Dyrlægen skal gennemgå besætningen for at afgøre, om der er symptomer hos dyrene, som kan give anledning til mistanke om smitte med bluetongue.
Såfremt der ikke findes symptomer på bluetongue:
- Skal dyrlægen meddele dette til Fødevarestyrelsen
- Besætningen erklæres ikke smittet, og der skal ikke ske videre
Såfremt der findes symptomer på bluetongue:
- Hvis dyrlægen ikke kan afvise, at symptomerne skyldes smitte med bluetongue, skal dyrlægen anmelde det til Fødevarestyrelsen samt udtage blodprøver fra fem af de mælkeleverende køer i besætningen, fortrinsvist fra køer, som viser symptomer
- Prøverne skal indsendes til Statens Serum Institut til undersøgelse for bluetongue virus ved PCR
- Påvises der bluetongue virus ved PCR, erklæres besætningen smittet
- Påvises der ikke bluetongue virus ved PCR, sker der ikke videre, og besætningen erklæres ikke smittet
Udgifterne til dette opfølgende besøg fra dyrlægen påhviler besætningsejeren.
Hvis dyrlægen udtager blodprøver til undersøgelse, fordi der er symptomer på bluetongue, afholder Fødevarestyrelsen udgiften til selve analysen af prøverne, da der så er tale om en klinisk mistanke om bluetongue.
Omfattende spørgeskema om bluetongue
Omfattende spørgeskema om bluetongue
Visse tab kan blive dækket