Afgræsning er stadig den mest omkostningseffektive fodringsstrategi – men det kræver planlægning, tilpasning og aktiv styring, lyder det fra ØkologiRådgivning Danmark og Fjordland i årets første afgræsningsmail.
Afgræsning er den billigste måde at fodre køerne på, hvis man gør det klogt. Nogle kalder det en kunst, men i så fald er det en kunst, man med øvelse og rådgivning kan gøre til et håndværk.
Det slår ØkologiRådgivning Danmark og Fjordland fast i årets første afgræsningsmail.
Derudover peger de på, at afgræsning er en tilgang til dyrene, som ligger tæt på deres naturlige liv – en tilgang med enorme fordele i forhold til klima, miljø og biodiversitet.