Sænk kælvningsalderen og hjælp klimaet

Reduceret kælvningsalder betyder færre foderdage pr. produceret kvie og derved en reduceret effekt på klimaet. Dog må kælvningsalderen ikke blive så lav, at det går ud over kviens størrelse ved kælvning. Det påpeger Seges på Landbrugsinfo.dk.

Succesfuldt kvieopdræt handler om at få opdrættet gode kælvekvier, der kan klare kælvningen og overgangen til malkeko uden problemer. Samtidig skal de være udviklet, så de udnytter deres potentiale for foderoptagelse og mælkeproduktion, lyder anbefalingen.

Derfor kræver det veludviklede kvier af en passende størrelse. Man kan ikke sænke kælvningsalderen uden også at øge den daglige tilvækst. 

Klimaeffekten afhænger af, hvor mange måneder kælvningsalderen sænkes, og derfor vil potentialet være meget varierende fra besætning til besætning.

Hvis kælvningsalderen reduceres fra 27 måneder til 24 måneder, kan man ifølge Seges’ beregninger som udgangspunkt forvente en klimareduktion på 450 kg CO2 ækvivalenter pr. kvie, hvilket svarer til en reduktion af klimaaftrykket på syv procent for at opdrætte en kælvekvie.

Det daglige klimaaftryk vil imidlertid stige 0,3 kg CO2 ækvivalenter pr. kvie, da det kræver et lidt højere foderniveau for at opnå samme vægt ved en lavere alder, men idet kvierne skal fodres færre måneder, betyder det samlet en lavere klimabelastning pr. kvie. Det bliver der slået fast i meddelelsen.

Sparet foder

Et passende antal opdræt betyder også mindre klimabelastning fra mælkeproduktionen, påpeger Seges.

En lav udskiftningsprocent betyder sparet foder til de kvier, der ikke er nødvendige at opdrætte.  Det koster ifølge Seges rundt regnet 5.800 kg CO2-ækvivalenter at opdrætte en kvie, hvis kælvningsalderen er 27 måneder. Hvis man kan spare fem kvier om året, vil det være en reduktion på cirka fem procent på det samlede klimaaftryk ved en besætningsstørrelse på 100 køer.

En måde at spare fem kvier på vil eksempelvis være at reducere udskiftningsprocenten fra 40 procent til 35 procent. 

Effekten af at reducere ens kvieopdræt vil være forskelligt fra besætning til besætning og afhænge af, hvad udskiftningsprocenten er i dag, og hvad den reduceres til. Derudover vil den også afhænge af kælvningsalderen.

Der findes forskellige muligheder for at kontrollere bedriftens opdræt, så man får det rigtige antal kvier til produktionen. Her er kønssorteret sæd og kødkvægssæd vigtige redskaber, lyder det fra Seges på Landbrugsinfo.dk.