Der er ros fra Danske Mælkeproducenter til Arlas øremærkning af de mere end 3,7 milliarder kroner årligt til klimatiltag.
Ifølge mejeriets bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard har »medlemmerne fra hele andelsmejeriet - på trods af inflation, mangel på arbejdskraft og forsyningsudfordringer - bakket op om, at tiden er inde til at motivere til bæredygtighedsforbedringer ved hjælp af tillæg«, fastslog han fredag i en pressemeddelelse.