Arla øremærker over 3,7 milliarder kroner årligt til klimatiltag på gårde

To år efter gennemførelsen af det årlige Klimatjek på 8.000 gårde i syv europæiske lande tager Arla-landmændene nu endnu et vigtigt skridt for at forblive på forkant med miljømæssigt bæredygtig mejeriproduktion. Fra næste år vil mælkeprisen, som den enkelte Arla-landmand modtager fra andelsmejeriet, afhænge af de miljømæssige bæredygtighedstiltag, der gennemføres på gårdene. 

Andelsmejeriet introducerer en pointbaseret tillægsmodel for bæredygtighed, der bygger på data fra Klimatjekket, og som har til formål at belønne nuværende og fremtidige bæredygtighedstiltag på gårdene.

Bestyrelsen afsætter årligt op til 3 eurocent pr. kilo mælk til at finansiere og motivere til miljøforbedringer gennem 19 tiltag. Det fulde tillæg omfatter også den ene eurocent, som landmændene får for at indsende Klimatjek-data.  Det første helår forventes mindst 270 millioner euro (2 milliarder kroner) at blive fordelt via den månedlige mælkepris ud fra, hvad land-mændene gennemfører af modellens 19 tiltag.

- Tillægsmodellen for bæredygtighed er en historisk milepæl i Arlas omstilling til mere bæredygtig mejeriproduktion. Vi indfører et avanceret og ambitiøst bæredygtighedstillæg, hvilket repræsenterer en fundamental ændring af vores mælkeprismodel. Fremover vil den mælkepris, Arla-landmændene får for deres mælk, ikke kun afhænge af fedt, protein og kvalitet, men også af deres tiltag i forhold til bæredygtighed. Støtten fra vores medlemmer, især i en tid med stor usikkerhed, sender et stærkt signal om vores engagement i at være på forkant med progressiv mælkeproduktion og sætte standarden for, hvordan vi kan skubbe hele vores sektor fremad, udtaler Arlas bestyrelsesformand, Jan Toft Nørgaard. 

De 3 eurocent kommer oven i den ene eurocent, som landmændene får for at indsende Klimatjek-data. Indsendelsen er en forudsætning for at deltage i tillægsmodellen, og dataen udgør grundlaget for beregningen af den enkelte landmands tillæg. Vurderet ud fra Arlas nuværende mængde ejermælk vil de 4 eurocent pr. kilo mælk årligt beløbe sig til 500 millioner euro (3,72 milliarder kroner), som Arlas bestyrelse er villig til at tage fra Arlas mælkepris og omfordele til landmændene baseret på det antal point, de hver især tildeles i tillægsmodellen for bæredygtighed. Med den nuværende mælkepris svarer det til cirka 7 procent af mælkeprisen. 

- Bæredygtighedstillægget vil være et effektivt redskab til at fremme yderligere forbedringer. Arla har nogle af de mest klimaeffektive landmænd i verden, men de anerkender også, at de er nødt til at fremskynde deres indsats for at forblive på forkant med miljømæssigt bæredygtig mejeriproduktion. Med dette historiske skridt sikrer vi os en stærkere position i markedet og sender et klart signal til vores kunder og forbrugere om, at de nødvendige forandringer medfører merudgifter for vores landmænd, og at en betydelig del af de penge, de betaler for Arla-produkter, går til de landmænd, der gør den største indsats, tilføjer Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh. 

Pointbaseret system

Modellen er et pointbaseret system, hvor landmændene optjener point baseret på deres tiltag i forhold til modellens 19 forskellige tiltag, f.eks. foder-, protein- og gødningseffektivitet, levering af husdyrgødning til biogasproduktion, biodiversitet, kulstofbindende dyrkningsmetoder og brug af vedvarende elektricitet og skovrydningsfri soja. 

Fra starten i 2023 vil der kunne optjenes op til 80 point, og det forventes, at der vil blive tilføjet yderligere 20 point til modellen til nye tiltag inden for få år, hvilket vil hæve det maksimale antal til 100 point. 

For hvert point, som landmændene optjener, vil de modtage 0,03 eurocent pr. kilo mælk. De tiltag, der har størst potentiale for at forbedre klima og natur, vil udløse flest point – og dermed også det største tillæg.

Det første helår forventes mindst 270 millioner euro at blive fordelt via den månedlige mælkepris ud fra, hvad landmændene foretager sig i forhold til de 19 tiltag. Tallet er baseret på data fra Klimatjekket i 2021 og svarer til et anslået gennemsnit på 39 point eller 2,17 eurocent pr. kilo mælk – heri medregnet den ene eurocent, landmændene får for at indsende Klimatjek-data, hvilket er en forudsætning for at kunne deltage i tillægsmodellen. 

For en gennemsnitlig Arla-landmand med en gennemsnitlig årlig mælkeproduktion på 1,2 mil-lioner kg betyder det, at cirka 26.000 euro (193.000 kroner) af mælkeprisen vil stamme fra landmandens aktiviteter i forhold til miljømæssig bæredygtighed. 

Den gennemsnitlige udbetaling kan dog blive højere allerede det første år, da det forventes, at nogle landmænd vil forsøge at optjene så mange point som muligt fra starten, f.eks. ved at skifte til vedvarende elektricitet i løbet af 2023.  

Arlas bestyrelse har været stærkt engageret i udviklingen af modellen for at sikre, at den har maksimal effekt og er retfærdig på tværs af vores forskellige typer af gårde og landbrugssystemer. Siden august er et forslag blevet drøftet indgående blandt Arla-landmændene.

- Alle vores medlemmers ideer og feedback er blevet registreret og taget i betragtning, og noget af dette input afspejles i den model, vi præsenterer i dag. Jeg er stolt over, at medlemmerne fra hele vores andelsmejeri på trods af inflation, mangel på arbejdskraft og forsyningsudfordringer har bakket op om, at tiden er inde til at motivere til bæredygtighedsforbedringer ved hjælp af tillæg, fortsætter Jan Toft Nørgaard.

Det er frivilligt for landmændene, om de vil forsøge at opnå tillægget eller ej. 95 procent af Arla-landmændene, som repræsenterer 99 procent af Arlas mælkepulje, har dog allerede registreret deres data fra Klimatjekket for 2022, og deres point fra nogle af klimatiltagene i tillægsmodellen for bæredygtighed vil derfor automatisk blive udregnet og belønnet. 

Den første udbetaling af tillægget vil finde sted som en del af den månedlige mælkepris i a-gust 2023 på grundlag af mælk leveret i juli. Det vil blive beregnet på baggrund af de data, der er tilgængelige fra Klimatjekket for 2022 og eventuel yderligere dokumentation, som landmanden har uploadet, f.eks. en købsaftale om vedvarende elektricitet eller skovrydningsfri soja.