»JEG HOLDER ME’ Kina, Kina skal man ikke grine a’«, sang den danske entertainer Eddie Skoller for første gang i 1984, husker nogle læsere måske. Siden har kineserne ikke set sig tilbage rent økonomisk, og landet står nu bag verdens næststørste økonomi og klodens næststørste befolkning. Økonomisk er Kina kun overgået af USA, og befolkningsmæssigt er landet kun overgået af Indien. Så Riget i Midten er en enorm magtfaktor i verden. Også din.