Medicinen er at give erhvervslivet i Europa samme betingelser og støtte – både økonomisk og politisk - som man gør i de lande, virksomhederne skal konkurrere med
INTET SYNES AT være for stort. Intet for småt. Det hele kan fikses med en frisk afgift. Det gælder ulighed. Det gælder klimaet. Sådan synes danske politikere at tænke og handle som lovgivere. Derfor er Danmark måske det mest skatteplagede land i verden. Det mærker både lønmodtagere og virksomheder. Senest er landbruget blevet pålagt verdens eneste CO2-afgift, der skal adfærdsregulere samtlige landbrug i Danmark.