Europa blevet overhalet af kinesere og amerikanere på en lang række områder, advarer Mærsks topchef Vincent Clerc. Ifølge Berlingske er topchefen stærkt bekymret for Europa, som han opfordrer til at begynde at træffe hurtige beslutninger i en verden, som er under hastig forandring.
Det er europæernes konkurrenceevne, som bekymrer Vincent Clerc. For EU er ifølge topchefen hæmmet af alt for mange regulative forhindringer med langsomme og begrænsede evner til at træffe fælles beslutninger i Bruxelles.
- Der sker meget innovation i USA og Kina og ikke i Europa. Jeg tror, at Europa står ved en skillevej, hvor vi skal træffe store beslutninger, som kan få os tilbage til der, hvor vi skal være, siger Vincent Clerc.
Også Mario Draghi, den tidligere europæiske centralbankchef, har udtrykt sig lignende dystert, og herhjemme har Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, sagt op til europaparlamentsvalget, at Europa har sovet i timen i forhold til USA og Kina – og det er nu eller aldrig, kontinentet skal løse udfordringerne.