Hvad er det, vi regulerer landbruget efter her til lands? Tilfældigheder? Gætværk? Ingen ved det præcist. Men tallene fra Djursland, som næppe er enestående, viser i praksis, at der er arealer, som er rystende forkerte på jordbundstypekortet.
DET ER EN meget relevant kritik, som Djursland Landboforening rejser af de danske jordbundskort her i dagens avis. Landboforeningen og planteavlschef Carsten Kløcher rejser kritikken på baggrund af en lang række jordbundsanalyser taget i praksis i foreningens område – ude hos landmændene, hvorimod det opdaterede jordbundstypekort, som Aarhus Universitet udkom med sidste år, helt overvejende er baseret på modelberegninger.