Danish Crowns notering for slagtesvin falder 30 øre til 12 kroner pr. kg for den kommende uge, mens noteringen for søer forbliver uændret 9 kroner.
Ifølge Danish Crowns markedsberetning er det blandt andet fyldte lagre i kombination med »elendigt vejr« i Mellem- og Nordeuropa lukkedage som følge af 1. maj og helligdage i foråret, der lægger en dæmper på forbruget.
- Producer så mange grise som muligt
- Alle venter på en stigning i forbruget, lyder det blandt andet fra Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown.
- Prisudviklingen i Europa frem mod sommerferien vil i høj grad blive bestemt af udviklingen i Tyskland, lyder det videre fra Mads Stougaard, der fortæller, at alle aktører lige nu kigger mod Tyskland, hvor der gennem flere uger har været uenighed mellem slagterierne og landmændene om noteringen.
Netop denne uenighed får ifølge markedsdirektøren mange til at disponere med kort horisont, fordi de øjner en mulighed for at få priserne ned. Samtidig er supermarkederne tilbageholdende med at lave kampagner, fordi de frygter at lave aftaler til priser, som 4-8 uger senere viser sig at være for høje, fordi markedet er faldet.
Slagteriet oplyser, at der bliver behov for at udsætte ca. 45.000 tilmelding til uge 18 og 19. Gennemsnitsvægten er fortsat faldende og under 91 kg.
Uændret tysk notering for slagtesvin