Efter en pause er der igen opdrift i flere europæiske noteringer for slagtesvin. Dog ikke i den danske notering, der ikke kan følge med, konstaterer Danske Svineproducenter.
- Efter en pause i sidste uge fortsætter det europæiske slagtesvinemarked den positive tendens i denne slagteuge, og noteringerne fortsætter med at stige i flere EU-lande, lyder det fra Danske Svineproducenter.
Den korte forklaring er, at det er et lille udbud af slagtesvin, der fører til de stigende noteringer.
Således er noteringerne steget i blandt andet Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Østrig.