Der var solskin og blå himmel, og flagene blafrede, da Moni Worldwide forleden afholdt »Prøv en traktor i marken-dag« på en mark i Middelfart, hvor de besøgende fik mulighed for at prøve Deutz-Fahr-traktorer lige fra 62 til 336 hk.
Deutz-Fahr-importøren, Moni Worldwide, havde inviteret alle forhandlere fra Danmark for at agere demopiloter sammen med de interesserede kunder, der var mødt op til »Prøv en traktor i marken-dag«. Forhandlerne havde også sørget for, at flere af traktorerne var udrustet med redskaber, så de besøgende virkelig kunne teste, om de grønne Deutz-Fahr-traktorer kunne klare opgaverne i marken.