Agcos MF 5S-serien er vinderen af en Farm Machine 2023 Award for traktorer under 120 hk. Den prestigefyldte hæder fra Groupe La France Agricole blev overrakt ved en særlig ceremoni på Sima Show i Paris, Frankrig, den 6. november.
Med klassens bedste udsyn og en brancheførende venderadius på 4 meter, den smalleste motorhjelm og en række praktiske funktioner, har Agcos MF 5S-serie af læssertraktorer vundet Farm Machine 2023-prisen for traktorer under 120 hk. Med valgfri forakselaffjedring, en høj nyttelast og større liftkapacitet er den også en stærk performer i marken og på vejen.
Og spørger man Thierry Lhotte, der er vicepresident og direktør for Massey Fergusons forretning i Europa og Mellemøsten, er han godt tilfreds med det resultat:
- Det er en stor ære at modtage denne prestigefyldte pris, som bedømmes af internationale specialister. Det er en stor præstation for hele Massey Ferguson-teamet, som har designet denne traktor med landmænd, siger han.
Fendt 728 Vario Gen7 er kåret til årets traktor i Europa
En stor anerkendelse
Også Jérôme Aubrion, der er marketingschef for Massey Fergusons europæiske og mellemøstlige forretning, er glad for prisen.
- Denne seneste anerkendelse demonstrerer, hvordan Massey Ferguson sætter standarden i denne vigtige traktorsektor, siger han, hvortil han tilføjer:
- MF 5S-serien blander de kompakte dimensioner, der kræves af husdyrproduktion og forskellige landmænd, sammen med fremragende ydeevne, ergonomi og komfort. MF 5S-serien er en ægte arbejdshest til mange formål og tilbyder det rigtige valg af kraft og specifikationer, der passer til alle applikationer. Disse moderne traktorer leverer også betjening, der er ligetil, og forbedrede funktioner med lave ejeromkostninger.