Marksprøjter skal som bekendt til syn regelmæssigt. - Det er landmandens eget ansvar at sikre, at sprøjten lever op til synskravene, og det kan gøres ved hjælp af simple vedligeholdelsesrutiner, lyder det fra Seges Innovation.
Reglerne er ret enkle: Efter fem år skal nye marksprøjter synes, og derefter skal de synes hvert tredje år.
Der findes ikke et register for sprøjter, så man bliver ikke automatisk indkaldt til syn. Derfor er man nødt til selv at holde styr på, hvornår synsperioden udløber. Synsperioden fremgår af synsmærkatet på sprøjten.