De generelle stigninger i maskinomkostninger gælder også for de stadigt voksende mejetærskere. I realiteten er det meget få, der holder sig under en kostpris på 1.000 kroner pr. hektar for en ny stormejetærsker, lyder det fra maskinkonsulent.
Der er fart på udviklingen indenfor mejetærskere. I segmentet mellem 700 og 800 hestekræfter er Claas Lexion 8800 og 8900 samt John Deere X9.110 allerede på markedet, og inden længe vil vi også kunne møde New Holland CR 11 og måske endda søsteren Case IH AF 11 på de danske marker.