Habitatsdirektivets totalfredning af flagermus skaber problemer for vedvarende energiprojekter. Men fredningen er ikke proportionel, mener den kendte biolog og naturformidler Morten D. D. Hansen.
Det giver ingen mening, at EU's habitatsdirektiv har totalfredet flagermus. Det mener den kendte biolog og naturforsker Morten D. D. Hansen.
I et interview med Klimamonitor slår den tidligere museumsinspektør, biologen og naturformidleren Morten D. D. Hansen, fast, at habitatsdirektivets totalfredning efter hans mening er udtryk for overforsigtighed.
- Vi biologer undrer os jo tit over alle de arter, der ikke er med på habitatdirektivets liste. Her taler vi om stærke indikator-arter, der er truede og som kunne sikre vild natur og vilde dynamikker. I stedet har man valgt flagermus – og det er helt sikkert fordi, at man for 30 år siden tænkte, at det var alt for bøvlet at skelne dem fra hinanden, siger Morten D. D. Hansen til Klimamonitor og uddyber:
- Jeg har flagermus på mit loft i min andelsbolig – de almindelige arter er jo overalt. Derfor er det meningsløst at lægge dem til grund for naturbeskyttelse.
Svært at udvikle vindmølleprojekter
Udmeldingerne kommer, efter at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV, red.) i en håndbog har præciseret forholdsregler overfor flagermus.
I håndbogen slår SGAV fast, at når det blæser mellem 8 og 10 meter i sekundet bør danske vindmøller standses, selvom det er ved den vindstyrke, vindmøller leverer mest værdi, og samtidig påvirker meget få flagermus.
Og det får konsekvenser, lyder det fra Camilla Holbech, der er direktør for vedvarende energi i Green Power Denmark
- Det vil gøre det meget svært at udvikle vindmølleprojekter i Danmark, hvis det bliver praksis at følge håndbogens anbefalinger om en cut-in-speed på 8-10 m/s for både landvind og havvind plus en to-årig forundersøgelse. Det går udover business-casen på mange projekter og forlænger de i forvejen alt for lange sagsbehandlingstider, konstaterer hun i en pressemeddelelse.