Samforvaltning handler om flere elementer og gerne i kombination, fordi de ofte vil være indbyrdes afhængige.
Der findes ikke en formel definition på, hvad samforvaltning er. Men der er mange jægere, jagtforeninger, jagtkonsortier og lodsejere, der i større eller mindre grad samarbejder om vildtforvaltningen inden for en afgrænset geografi. Og det er en eller anden form for samforvaltning.
Målet med samforvaltning handler først og fremmest om at tage en dialog med hinanden om, hvordan jagten kan udøves, så den bedst sikrer vildtets tarv igennem en sund forvaltning under hensyntagen til lodsejer-, samfunds- og jordbrugsinteresser.
Samforvaltning handler om flere elementer og gerne i kombination, fordi de ofte vil være indbyrdes afhængige.
Fælles mål for forvaltningen vil være meget nærliggende at opsætte, men inden det kan ske, skal en række forhold afklares.
Med hensyntagen til områdets naturlige bæreevne hvad kan der så nedlægges? Og hvilke og hvor mange individer kan der nedlægges? Er der udfordringer med vildtskadesniveauer i forhold til jordbrugsinteresser? Kan der opsættes mål for et acceptabelt vildtskadeniveau? Skal der opsættes mål for afskydningen, så der sikres en afskydning, der reelt kan indfri forvaltningsmål i den givne geografi?
Koordineret jagtudøvelse
Bestandsovervågning er en forudsætning for at kunne opsætte fælles mål for forvaltning og følge op på, om de indfries. Og det gælder således både en bestandsovervågning, der består af data for levende vildtbestande og nedlagt vildt.
Indsamling af data fra observationer inden for den givne geografi vil på sigt kunne give et billede af bestandsniveauerne samt køn- og aldersfordelingen af den levende bestand af for eksempel hjortevildt, mens indsamling af data på køn, alder og vægt på nedlagt vildt, vil kunne bidrage til at følge om afskydningen bør justeres i forhold til områdets bæreevne, samt sige noget om køn- og aldersfordelingen af for eksempel nedlagt trækvildt.
Koordineret jagtudøvelse medvirker til at nedsætte jagttrykket og dermed bidrage til mindre forstyrrelse, hvilket har betydning for vildtets trivsel og vildtskadesniveauerne. Jo højere jagttryk, jo højere risiko for utilsigtet adfærd, og jo vanskeligere bliver afskydningen. Når der afholdes jagt, bør det ske så vildtet forstyrres mindst muligt.
Fælles forståelse
Natur- og vildtplejetiltag på tværs af naboskel medvirker til at skabe de nødvendige bedre og flere levesteder, så vi kan se bestandsfremgang hos vores mark- og trækvildtsarter, der for flere arters vedkommende mistrives. I mange tilfælde er det ikke nok kun på ejendomsniveau at udføre natur- og vildtplejetiltag. Der skal mere til, så vi får styrket økosystemerne.
Vejen frem for samforvaltning er processer, der fører til en fælles forståelse af perspektiver ved at samarbejde om vildtforvaltningen til gavn for vildtet – og dermed medvirke til at sikre god jagt i generationer.
Er der enighed om, hvad samforvaltning går ud på og hvilke elementer det indeholder, er der skabt grundlag for et ejerskab, der fører til reelle adfærdsændringer i vildtforvaltningen og dermed sund forvaltning. Det er en forudsætning for talrige og robuste vildtbestande, der kan udøves bæredygtig jagt på.
Samforvaltning af vildt på tværs af skel sker bedst ud fra en fælles forståelse for nødvendigheden af et samarbejde. Dernæst skal der være ejerskab overfor en fælles mål og/eller enig om en given problemstilling.