Den udfordrende sæson blev mere afgørende for udbyttet end maskineriet, viser resultatet af Agrovis pløjefri demonstration af ti forskellige såmaskiner på Gyllingnæs i den forgangne sæson.
Ti såmaskiner deltog, da Agrovi sidste efterår holdt sådemonstration på Gyllingnæs. De ti maskiner såede vinterhvede i en tallerkenharvet rapsstub, og såbedet var som mange andre steder lidt til den fugtige side.
Nu er demonstrationsparcellerne høstet, udbytterne er gjort op, og der er flere interessante observationer at gøre sig.