Sukkerprocenten og især renheden ligger ikke specielt højt i år, hvilket flere dyrkere har påtalt, da optageforholdene indtil nu har været usædvanligt tørre og nemme – ikke mindst i forhold til sidste års regn.
Der er fuld gang i oparbejdningen af læs efter læs af sukkerroer på sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing Falster.
- Over 1.000.000 tons roer er nu oparbejdet i denne kampagne, oplyser Nordic Sugar i denne uge på deres nyhedsside.
Alene i uge 46 er der på Nakskov sukkerfabrik blevet snittet godt 80.000 tons.
- Fabrikkens oparbejdning har været høj og stabil indtil sidst på ugen, hvor der var et havari på sukkersigten, oplyser man.