På griseejendommen St. Rysholt ved Dybvad bliver der rørt mindre og mindre ved jorden, men udbytterne er de samme.
Der har stort set ikke været pløjet på St. Rysholt ved Dybvad i Vendsyssel siden 2010, hvor Kristian Kraglund gik over til pløjefri dyrkning.
I 2018 tog han skridtet videre og gik over til direkte såning, og i 2019 kom sønnen Jesper Kraglund med. De to driver i dag ejendommen sammen i et I/S.
Der er 850 hektar planteavl med hvede, vårbyg, rug, havre, hestebønner, rajgræs, raps og fabrikskartofler med egen opformering af læggekartofler. Sædskiftet veksler mellem vårsæd og vintersæd.
Al kornet bruges til foder til de årligt 24.000 slagtesvin, og foderet blandes i eget mølleri.
Sår direkte
Den eneste jordbearbejdning, der foretages på St. Rysholt, er strigling med en Claydon-strigle. I enkelte tilfælde køres der med en spaderulleharve, og før og efter kartofler bliver der dybdeharvet.
Derefter sås der med en Claydon-såmaskine. Såmaskinen har en gruppetand, der løsner jorden og laver en rille i jorden. Derefter kommer en gåsefodstand og løfter jorden op samtidig med, at der bliver blæst frø eller korn ind under. Til slut bliver rillen dækket med rivetænder eller en fjedrende paddel.
- Vi har en stor interesse for systemet, og vi synes, at det er spændende, at vi kan holde udbytterne med mindre og mindre jordbearbejdning, siger Jesper Kraglund.
I år har far og søn for eksempel høstet 6,5 ton vinterbyg pr. hektar, 7 ton rug og 3.500 ton rajsgræsfrø (urenset).
Stejl læringskurve
Nogle gange har Jesper Kragelund lyst til at droppe at så direkte.
- Der findes ingen lærebøger i det her, så af og til har vi taget nogle klaps, men når alt kommer til alt, handler det om, at vi skal lære vores såmaskine og teknikkerne bedre at kende, fortæller han.
Med direkte såning handler det også om at være ekstra omhyggelig de få gange, man er i marken.
- Vi har kun én chance, så det handler om at gøre det rigtigt første gang. Har man for eksempel fået slæbt noget med striglen, volder det problemer for såmaskinen, fortæller han.
Der er stadig en plov på ejendommen. Den kommer af og til i aktion. Mest når St. Rysholt tvivler på pløjefri dyrkning, pløjer de et enkelt stykke og bliver bekræftet i, at det lige nu er bedst at lade ploven stå inderst i maskinhuset.
Vårbyggen, der er direkte sået med en Claydon-såmaskine, gav i år 6,5 ton pr. hektar.- Pløjefri dyrkning giver mere biodiversitet end brak-krav