Unge henter vigtig viden og råd i erfagruppe

Samlingspunktet var Kejrup Gods ved Kerteminde, da en flok af Fyns unge driftsledere og ejere forleden mødtes til sæsonens sidste møde i erfagruppen, hvor de unge planteavlere henter sparring og inspiration.

Frederik Dyring, der har været ansat som driftsleder hos Kejrup Agro siden februar i år, bød velkommen til de syv fremmødte af gruppen på i alt 10.

Kejrup Agro omfatter en kyllingeproduktion, biogasanlæg, æbleproduktion og planteavl, og ud af de i alt 12 ansatte er det Frederik og tre elever, der varetager opgaverne i markdriften.

- Vi driver 300 hektar, hvoraf de 90 hektar er økologisk slætgræs til biogas – enten til eget biogasanlæg eller til Nature Energy, forklarede Frederik Dyring.

Ifølge driftslederen har de hos Kejrup Agro lidt ældre grej, men stor kapacitet, hvad angår maskinparken.

- Vi har ingen raps i år. Vi havde ellers bestilt, men det var for tørt efter høst. Vi besluttede derfor, at vi hellere ville gå efter en god hvede end en dårlig raps. Derfor kommer vi op på 100 hektar hvede i år, fortalte Frederik Dyring, inden flokken hoppede i bilerne for at køre ud og se, hvordan det så egentlig står til ude i marken.

Boxer-vejr

En hvedemark sået den 20. september med krysantemum som forfrugt blev det første stop på turen rundt.

Frederik Dyring fortalte, at han samme dag havde kørt med Boxer og Mateno Duo.

- Det er ret slemt med græsukrudt i den her mark, lød det blandt andet fra driftslederen, imens snakken hurtigt kom ind på effekten af de forskellige midler – Dem, der fortsat må bruges, og dem der er på vej ud.

Tovholder for gruppen, planteavlskonsulent Lennart Banke fra Velas, bød også ind med sine anbefalinger.

- Det er begyndt at blive Boxer-vejr, men der må ikke være dage med over 18 grader, og middeltemperaturen i dagene før og efter behandlingen må ikke komme over 15 grader, påpegede konsulenten, der bemærkede, at det er med at passe på, da der stadig er nogle lune efterårsdage.

Lennart Banke gjorde det endvidere klart på denne efterårsdag, hvor vinden tog til og lod temperaturen dale, at det jo ikke længere kun er varmegrader, der skal være fokus på, når det handler om Boxer. Der skal også tænkes i vind og afdrift i forhold til frugttræer, idet midlet kan drive langt.

I gruppen var de dog enige om, at Boxer er en god resistensbryder på græskrudt, hvorfor det er et af de midler, der vanskeligt kan undværes.

Regnen manglede

Tørken har givet nogle udfordringer i efterårsarbejdet, og det uanset om man er planteavler på Nordfyn eller Sydfyn. Til gengæld har der, ifølge Lennart Banke, ikke været det store behov for at sprøjte for lus.

- Vi ser ikke så mange lus i år. De har ikke haft så meget at leve af, da tørken har begrænset mængden af spildkorn, påpegede konsulenten.

Hveden har en fin fremspiring på Kejrup Gods, men de af gruppens medlemmer, der har været tvunget til at så tidligt, har været udfordret af den manglende regn.

Plantetal og fremspiringsprocent blev herefter også bragt på banen. Det med direkte at tælle antal planter pr. kvadratmeter kunne kun Mads West bekræfte, at han gjorde, men at det nu mest var for elevernes skyld.

En god og en dårlig mark med hundegræs

Frederik Dyring viser vej til to marker med hundegræs beliggende lige ved siden af Kejrup Agros kyllingestalde og biogasanlæg.

Den ene mark er faldet uheldigt ud i den tørre start, og planen lyder, at der bliver taget et slæt, hvorefter den lægges om med havefrø – sandsynligvis krysantemum.

Hundegræsset er sået ud i vårbyg med en Horsch Pronto-såmaskine af ældre årgang og dermed kørt ud af to gange.

- Vi begyndte at pløje i foråret. Vi har ellers tidligere kørt pløjefrit, men nu skal vi noget græsukrudt til livs, forklarer Frederik Dyring om den ændrede strategi.

- En dårlig hundegræsmark på nuværende tidspunkt er også et dårligt udgangspunkt, bemærker Lennart Banke, der dermed giver driftslederen ret i, at beslutningen om at lægge den om til foråret er fornuftig.

Konsulenten påpeger, at hundegræs normalt er en forholdsvis nem afgrøde.

- Det er vigtigt, at den bliver pudset af efter høst, så den kan få noget lys, understreger han og påpeger, at frøgræsmarker, der tæller som efterafgrøde, må pudses af inden den 20. oktober, hvis der kan laves en jævn fordeling af planterester.

Solceller på mark eller tag

Marken overfor, som er lykkes og står godt, har måske heller ikke så lang levetid, men det er af andre årsager.

- Håbet er, at biogasanlægget skal udvides, og måske skal der så være solceller her på marken, fortæller Frederik Dyring.

Lennart Banke bekræfter, at det aktuelt er meget oppe, det her med solceller på markerne.

- Der kan lige nu laves et godt dækningsbidrag på korn, men det er selvfølgelig altid svært at se, hvad fremtiden bringer, påpeger konsulenten, imens den fortsatte snak afslører, at solceller generelt er noget, der er inde i overvejelserne – i hvert fald til eget forbrug på et staldtag eller stuehus.

Ifølge Frederik Dyring vil solcellerne ikke kunne ligge på kyllingehusene ved siden af biogasanlægget, da taget ikke er konstrueret til at kunne bære den ekstra vægt.

Uensartet fremspiring i raps

Inden turen gik retur til kaffebordet, blev der rundet af i en rapsmark tilhørende Ørnfeldt Gods, hvor Christian Wallin er driftsleder.

- Den er sået den 12. august, og der er tildelt 100 kg 21-3-10 fra starten, og så er der fulgt op med 170 kg 21-3-10, fortalte Christian Wallin om marken, hvor tørken har resulteret i uens fremspiring, så der nu både er store og små planter.

Christian Wallin gik efter en 35 planter pr. kvadratmeter, ligesom de øvrige medlemmer af gruppen fortæller, at de stiler efter 30-35 planter pr. kvadratmeter i raps.

- For seks år siden sagde man, at 20 planter pr. kvadratmeter var rigeligt. De helt hardcore sagde endda 15, men siden er de fleste gået op på de 30-35, bemærker Lennart Banke.

Nye regler for 2023

Omkring kaffebordet kom Lennart Banke lidt nærmere ind på de krav, der venter inden for blandt fire procent uproduktive arealer og de nye krav til sprøjtejournalen. Det var emner, som de i gruppen kort fik vendt deres tanker omkring, ligesom der blev talt om, hvorvidt de havde haft kontrol i forhold til efterafgrøderne.

Ingen i gruppen havde endnu haft kontrol, men Lennart Banke kunne fortælle, at kontrollen sker uanmeldt, men at kontrollanten ikke går i marken uden, at ejer eller driftsleder er kontaktet og med.

Ifølge Lennart Banke mødes gruppen fire gange årligt. Tre gange i vækstsæsonen om foråret og så en gang her i efteråret.

- Her i efteråret, hvor der er mindre fokus på behandlingerne i marken, er det oplagt at invitere en ekstern oplægsholder med, fortæller Lennart Banke om baggrunden for, at Ulrik Pers Madsen fra Interfiller denne dag er med og giver lidt introduktion med på vejen omkring de produkter, som Interfiller tilbyder.

Ved kaffebordet fik gruppen derfor illustreret, hvilke muligheder Interfillers BorAdditiv giver for at køre med bor og mangan samtidig uden udfældning af tungt opløseligt manganborat i tanken.