- Det vil få overordentlig alvorlige konsekvenser for landbruget i bestemte områder som for eksempel omkring Odense Fjord, Kolding Fjord, på Bornholm og andre steder, understreger chefkonsulent Leif Knudsen i en kommentar til en ny og skærpet beregningsmåde fra Aarhus Universitet på reduktion af kvælstofudledningen frem mod 2027.
Ingen nulevende har set, hvor klart havvandet var i år 1900.
Eller for den sags skyld i nogle hundrede år tidligere.
Alligevel har Aarhus Universitet i det netop forgangne år ændret deres beregning af kvælstofudledningen til kystvande omkring år 1900.
Tidligere beregninger byggede på, at udledning år 1900 var det samme, som udledningen fra naturarealer i dag.