Der skal langt mere mekanisk jordbearbejdning til, hvis planteavlerne får forbud mod at bruge glyphosat. Og det vil få konsekvenser for miljø- og klimapåvirkningerne. Seges Innovation giver nu en foreløbig vurdering af disse.
Mindst 6.000 ton kvælstof mere vil årligt blive udvasket fra de danske marker, hvis glyphosat bliver forbudt.
Primært på grund af mere ukrudtsharvning og anden mekanisk bearbejdning for at kontrollere ukrudtet.
Det er den foreløbige konklusion på en beregning fra Seges Innovation af konsekvenserne for miljø- og klimapåvirkningerne, hvis resultatet af EU's gengodkendelse af glyphosat skulle ende i et forbud.