Om ganske få dage skal mejetærskerne i gang igen. Det første engrapgræs forventes skårlagt om cirka fem dage og tærskes cirka fem dage derefter. - Det er høst en uge tidligere end normalt, siger avlschef Birthe Kjærsgaard, der frygter for udbytterne.
Som den første frøgræsafgrøde er engrapgræs ved at være klar til skårlægning.
- Direkte tærskning af frøafgrøder er vi ikke nået til. Men de første marker med engrapgræs vil være klar til skårlægning allerede først i kommende uge, fortæller Birthe Kjærsgaard, avlschef i DLF Øst.
- Og i engsvingel vil de første marker være klar til skårlægning sidst på kommende uge lige før sankthans.
Hun vurderer, at det er en uge tidligere end normalt og to uger tidligere end for år tilbage.