Økolog siden 2010: Nu skal de 1.000 hektar drives konventionelt

Allerede da Svend Olav Bengtson startede på landbrugsskolen, sagde han til sin far, Klaus Aage Bengtson, at når han skulle ind over faderens landbrug, skulle det køres konventionelt og ikke økologisk, som det havde været siden 2010.

- Men når de lavede opgaver på landbrugsskolen, kunne han godt se, at han med udgangspunkt i vores økologiske planteavl havde et bedre dækningsbidrag end de andre, griner Klaus Aage Bengtson.

Derfor fortsatte den økologiske drift da også, da sønnike i 2019 overtog halvdelen af Elsnab Landbrug ved Ulsted 25 kilometer nordøst for Aalborg.

Nu er tiden imidlertid blevet moden til at forlade økologien til fordel for konventionel planteavl. Ikke så meget, fordi Svend Olav Bengtson i sin tid krævede det, men blandt andet fordi både Bengtson junior og senior ser økologiens dage som talte.

- Jeg tror ikke, der er noget, der hedder økologi om 20 år, spår Klaus Aage Bengtson.

- Vi har valgt at lægge om til konventionel avl, fordi vi gerne vil være en del af fremtidens landbrug. Det handler om klima og miljø. Blandt andet i forhold til at løse CO2-udfordringerne. Og her er der bare flere muligheder som konventionel landmand frem for økolog, fortæller Klaus Aage Bengtson.

- Jeg er sikker på, at vi kommer til at se mange, der gør det samme de kommende år, tilføjer han.

Familien Bengtson driver cirka 1.000 hektar jord, hvoraf de selv ejer 700 hektar. I denne sæson er 600 hektar fortsat økologisk, mens 400 allerede er lagt om til konventionel drift. På grund af femårige støtteaftaler må de sidste 600 hektar vente til årsskiftet 2024/25 med at blive omlagt.

Voksende ukrudtstryk

Beslutningen om at droppe økologien blev taget for cirka to år siden, fortæller Klaus Aage Bengtson. Men tankerne om omlægning har rumsteret siden 2019.

- Det startede med, at der blev taget en masse gødning fra os. Det gjorde det sværere at få det hele til at fungere, selvom vi prøvede alt, hvad vi kunne med kløver og så videre, fortæller den nordjyske landmand, der gennem årene også mærkede sin faglige stolthed blive ramt i takt med større ukrudtstryk på markerne.

- År for år bliver det bare sværere og sværere at drive jorden økologisk. Og når man kun har mekaniske muligheder for ukrudtsbekæmpelse, mens udbyttet er det halve af konventionel avl, ender man med at bruge dobbelt så meget brændstof på det, vi producerer, siger han.

- Især i forhold til vores store andel af frøgræs kunne vi ikke længere holde jorden ren nok, forklarer Klaus Aage Bengtson, der næste år tager et helt frøgræsfrit år på arealerne, inden rajgræsset vender stærkt tilbage.

- Lige her, hvor vi ligger, er bare et af de allerbedste steder at have rajgræs. Det er den eneste afgrøde oppe på vores breddegrader, der giver over landsgennemsnittet. Så det skal vi hurtigt få ind i markplanen igen, når vi lige har taget et enkelt år uden frøgræs for at få gjort rent, garanterer han.

Trods de udfordringer, økologisk dyrkning kan give, har dækningsbidraget på Elsnab Landbrug gennem årene ifølge Landbrugsinfos Business Check ligget i toppen blandt sammenlignelige økologiske bedrifter.

Spændende at være økolog

Mens fremtiden, ifølge Klaus Aage Bengtson, er til konventionel avl, er vendelboen da heller ikke i tvivl om, at økologi var det rigtige valg, da han i kølvandet på finanskrisen i 2008 skulle finde en erstatning til sin drænvirksomhed.

- I 2007 lagde vi 1.130 kilometer dræn i jorden og var de største i dræning herhjemme. Men fra den ene dag til den anden var der ikke længere nogen, der skulle have drænet. Så stod vi der med to store hollændermaskiner og var nødt til at finde en anden måde at tjene penge på, fortæller han.

- Dengang var markerne rene, og vi kunne få gode dækningsbidrag på økologi og specialafgrøder, konstaterer planteavleren, der dengang havde omkring 250 hektar.

Han har gennem årenes løb også nydt arbejdet som økolog.

- Det har været godt at være økolog og rigtig spændende. Jeg kan godt lide fagligheden i det og har da også brugt min farfars landbrugsleksikon flittigt. Samtidig har det også været dejligt let på den måde, at når først afgrøderne var etableret, skulle vi ikke gøre så meget, før vi nåede til høsten – lige bortset fra at luge i frøgræsset, siger han.

- Og der er bestemt også mange ting, vi har lært at håndtere i økologien, som vi kan tage med over i den konventionelle drift, hvor folk generelt er lidt mere forsigtige i forhold til for eksempel skårlægning af ærter og den slags.

Spreder arbejdet ud

I forhold til, hvor »let« det har været at være økolog, er Svend Olav Bengtson dog ikke helt enig med sin far.

- Som økologer har vi skullet køre halvanden måned i streg om foråret for at få etableret markerne. Nu får vi mulighed for at sprede tingene lidt mere ud over hele året – blandt andet fordi vi som konventionelle får flere muligheder for vintersæd, siger han og antyder med et smil, at fordelingen af arbejdet i forhold til at luge markerne måske heller ikke har været helt ligeligt fordelt de seneste år. Måske er det årsagen til, at far og søn opfatter arbejdspresset forskelligt.

Klaus Aage Bengtson har da heller ikke endnu fået lov at køre den nye Dammann-sprøjte med 36 meter bom, der rullede ind i maskinhuset i september i anledning af omlægningen.

Han ser sprøjten som en kæmpe opgradering af konventionelt landbrug, siden han sidst havde med den slags at gøre.

- Med GPS og mulighed for spotsprøjtning, tildeling efter dronefotos og ikke mindst luft på dyserne, der gør, at man kan komme ud rettidigt næsten uanset vinden, har man virkelig fået mange gode værktøjer, konstaterer han.

- Det er bare endnu en ting, der er med til at gøre konventionelt landbrug mere bæredygtigt end økologisk.

Ny måde at drive landbrug

Mens Klaus Aage og Svend Olav Bengtson ser omlægningen fra økologi som et skridt mod »fremtidens landbrug«, er hovedfokus i første omgang fortsat på avlen på marken, som den altid har været. Næste skridt kunne dog meget vel være rime endnu mere på klima og energi, forudser Klaus Aage Bengtson.

- Hvis man skal nå i mål, er landbruget løsningen. Både i forhold til at lægge jord til energiproduktion som for eksempel solceller, mens pyrolyse også bliver en mulighed for at komme tættere på klimamålene. Det er en ny måde at drive landbrug på, og jeg synes, det er rigtig spændende, siger landmanden, der inden de store tanker om klima og bæredygtighed får frit spil, glæder sig til en meget mere jordnær ting.

- Det bliver rart at komme ud i nogle rene marker. Det har rykket noget i mig de seneste år, når jeg har været ude hos kolleger og set deres marker uden ukrudt.

- Jeg tror ikke, der er noget, der hedder økologi om 20 år.

Klaus Aage Bengtson, planteavler